Er du klar til en tur fyldt med hygge, fællesskab og masser af frisk luft? Som en del af vores sommertræning inviterer SOS Nord til en uforglemmelig tur til Nellemanns Have i Sæby.
Vi rykker træningen ud i det fri og bytter skøjter og træningssko ud med bålhygge, shelterovernatning og sjove aktiviteter under åben himmel. Det bliver en tur, hvor vi ryster holdet sammen, griner og skaber minder på tværs af alder.
Vi har pakket programmet med alt det, der gør en tur i det grønne fantastisk:
Sjov og leg: Vi skal spille rundbold og lave forskellige aktiviteter, der får pulsen op og smilet frem.
Bålhygge: Vi laver aftensmad over åben ild, og når mørket falder på, står den naturligvis på snobrød og skumfiduser.
Gys og grin: For de modige planlægger vi en spøgelsestur i de sene timer!
Til dem, der ikker har lyst, er det muligt at blive og hygge i shelteren.
Frisk start: Vi starter lørdagen med en løbetur til stranden for at få en hurtig dukkert i havet, inden vi vender tilbage til bålet og tilbereder en lækker fælles morgenmad.
Start: Fredag d. 8. maj kl. 16.30.
Slut: Lørdag d. 9. maj kl. 10.00.
Hvor: Nellemanns Have, Langtvedvej 23, 9300 Sæby.
OBS: Børn under 10 år skal have en voksen ledsager med.
Turen er gratis for alle, der er tilmeldt off-ice-sæsonen.
For øvrige deltagere (ikke-medlemmer/familie) er prisen 85 kr.
Betal via bank-overførsel: Reg. 7420 Konto: 4042308 eller Mobile pay: 979050
Voksne, der deltager som hjælpere, deltager gratis - er du ledsager til barn under 10 år, må du også gerne vælge at hjælpe til.
Sikkerhed: Der er voksne fra klubben med under hele turen.
For at få en god tur skal du huske:
Sovepose og liggeunderlag/luftmadras
Plastik tallerken, krus og service
Tandbørste, håndklæde og praktisk tøj til vejret.
Dit yndlingssovedyr
Lommelygte
Håndklæde + svømmetøj. hvis du vil ned til stranden og tage et morgendyk
Evt. Slik eller snack og en sodavand, hvis du er til det.
Et godt humør!
Vil du med på årets hyggeligste tur? Så tøv ikke med at melde dig til!
Tilmeldingsfrist: Tirdag d. 5. maj.
Vi glæder os til at se jer til nogle fantastiske timer i skoven!
Sidste tilmelding tirsdag d. 5. maj