Funskate konkurrencerne er for begyndere og let øvede skøjteløbere fra 6 år og op - også voksne. Stævnerne foregår i afslappede og hyggelige rammer. Man skal have bestået DSU mærke 2 for at deltage i funskate-konkurrence.
En funskate konkurrence er en stor oplevelse og en dag med sammenhold og hygge. Træneren hjælper løberne med alt det praktiske - hvornår man skal klæde om, opvarme, have skøjter på og opholder sig i boxen imens løberen er på isen. Stævnet slutter med en stor fælles funskatedans og præmieoverrækelse.
Påklædningen er valgfri. De fleste deltagere har enten nederdel eller skøjtekjole på. Alle deltagere får et diplom for deltagelsen samt et stjernekort, som viser, hvor fint de enkelte øvelser er udført.
Man konkurrerer i 3 discipliner:
Øvelser kendt fra den daglige træning. Men skøjter i grupper inddelt efter alder og niveau. Det er denne disciplin vi tilbyder vores nybegyndere, som vurderes klar.
Et program er for de mere øvede løbere. Det er en serie bestående af trin, buer, spring og pirouetter på et bestemt niveau. Løberen er alene på isen under løbet.
Et show er en serie med et tema og udklædning, som fremvises af en gruppe løbere. Her er ingen regler og aldersgrupper kan blandes. Man skal min. være 6 deltagere i et show.
18-19 november i Esbjerg
3-4 februar i Aalborg
9-10 marts i Odense
20 April Træningssamling i Odense
Læs mere om funskate ved at klikke på linket og downloade programmet for sæson 23/24:
©2021 | Skøjte og Sportsforening Nord | info@sosnord.dk | 40 50 53 95